Husets indretning

Vi har to huse; et stenhus og et abrikosfarvet hus. Du kan leje stenhuset, der har et bruttoetageareal på ca. 250 m² og indeholder alt hvad du behøver. Det abrikosfarvede hus står over for en større renovering og indgår ikke i lejemålet. I stueetagen af stenhuset ligger husets største rum, som rummer køkken, spisestue og opholdsstue. Fra det store fællesrum, som vi kalder det, er der udgang til gårdspladsen via tre døre. Derudover er der  et stort værelse og en mellemgang med adgang til etagens fælles badeværelse. Værelset har også egen udgang til gårdspladsen. Det er kun døren fra køkkenet og ud til det overdækkede åbne rum, som kan låses ude fra.

En åben trappe forbinder det store fællesrum med en repos foran husets hoveddør og trappen op til 1. sal. På første sal finder du et ’bibliotek’ og to store værelser. Begge værelser har eget badeværelse. Det ene værelse har hems. Fra det andet værelse og biblioteket er der direkte udgang til husets balkon og det overdækkede, men åbne rum, som forbinder det nye hus med det gamle.

Husets forskellige rum er møbleret, så de opfylder deres forskellige funktioner. Der er dobbeltseng og skabe i alle værelser, men de er forskelligt indrettet med sofaer, stole og skriveborde. Badeværelserne har toilet, vask og brusebad.

Køkkenet er indrettet med stort komfur, køleskab med fryser, køkkenvask, opvaskemaskine og masser af bordplads. Der er alt hvad du behøver til madlavning og servering for 8 personer. I forlængelse af køkkenet finder du spisebord med plads til 8 personer og sofaarrangement til samme antal.

Fællesrummet

Værelserne

  

Badeværelserne

 

Det kan du finde i huset

Du kan vælge selv at medbringe sengelinned, håndklæder og viskestykker, men du kan også leje det (se under 'Priser').

Følgende er du velkommen til at bruge under dit ophold:

  • WiFi
  • Musikanlæg med cd-afspiller og mini-jack indgang (aux-indgang med mini-jack kabel)
  • Dvd'er, der er forskellligt
  • Spillekort, andre spil og drager
  • Skønlitteratur
  • Forskellige guides, kort m.m. om Langhe og Piemonte

Der er også:

  • Støvsuger, kost o.a.
  • Rengøringsmidler og vaskemidler til opvaskemaskinen

Plantegning

 

 

En kort overflyvning.